.
.
.
.
Masse- og flexovne
På Friland har tolv af husene en eller anden form for masseovn som opvarmningskilde.
Masseovne er store, smukke brændeovne, der kan varme et helt familiehus op for få penge og samtidig bruges som madovn.
En del har valgt at bygge de noget mindre flexovne, der er simplere og billigere at lave, og som giver mindre varme fra sig og derfor egner sig rigtig godt til mindre huse.
Princippet for masse- og flexovnene er det samme: Man fyrer et stort bål op i ovnen ca. en gang dagligt.
Varmen fra det kraftige bål afgives til massen rundt om brændkamrene, i stedet for at suse op i skorstenen. For at få mest mulig varme til at blive i boligen, beklæder man ovnene med et tykt lag cob, natursten, ler, mursten eller anden varmeabsorberende masse.
Det tykke lag omkring selve ovnen gør desuden, at temperaturen på overfladen ikke overstiger ca. 45 grader, så den aldrig bliver farlig eller ubehagelig at røre ved.
Den store mængde af sten eller ler, der er rundt om bålet, gør, at rigtig meget af varmen kan akkumuleres og lige så stille afgives til rummet. På den måde får man en slags radiator i rummet, der afgiver en mild og stabil varme hele tiden, i stedet for traditionelle brændeovne, hvor varmen stråler kraftigt ud fra jernpladerne, og hvor man fyrer jævnligt for at kunne opretholde varmen i huset.
Det, at bålet inde i ovnen er så kraftigt, gør, at brændeforbruget mindskes, fordi forbrændingstemperaturen bliver meget høj (over 900 grader).
Dermed bliver brændet udnyttet optimalt, dvs. at man får mest muligt varme pr. kilo træ og luftforureningen mindskes, fordi afbrændingen bliver meget ren, hvilket betyder meget i et tætbeboet område som Friland.
Ved både masse- og flexovne forsøger man at udnytte den varme, der er i røgen, mest muligt ved at lave røgkanaler inde i huset, som kan optage varmen, inden den når op i skorstenen.
Hvis kanalerne inde i huset bliver for lange, får man dog problemer med at få røgen fra bålet ud af huset, så det er med at finde en længde på sin kanal, hvor der stadig er varme nok i røgen til, at den vil stige til vejrs, når den når skorstenen.
Gode eksempler på, hvordan frilændere har udnyttet varmen fra masse- og flexovnene:
På lod 1 har de ladet røgkanalen fra deres flexovn gå som en radiator fra køkkenet, hvor ovnen står som et komfur med bageovn, gennem et opholdsrum og ind under badekaret i badeværelset. På den måde kan de lave mad, varme rum op og holde temperaturen høj på badevandet i længere tid med den samme opfyring.
På lod 6 har man lavet en flexovnen, der udover at have en bageovn og en siddebænk i røgkanalen, også varmer et hulrum i væggen op, hvor kobberrør leder opvarmet vand videre husets varmtvandstank.
På lod 23 har de to flexovne koblet på samme skorsten og har blandt andet ladet røgen gå i en kanal under gulvet, som dermed bliver opvarmet, samt lavet siddebænke og hyggekroge ved at lade kanalerne gålangs væggene i siddehøjde.
Flere steder har man ladet ovnen bygge ind i en mur. På den måde bliver murens masse også en del af varmeakkumuleringen og er med til at fordele varmen fra rum til rum.
Links:
Fastbrændselsfyr med akkumuleringstanke
På lod 5 har de valgt at lave et varmesystem til deres 250 m2 hus, der er sat sammen af flere komponenter (fastbrændselsfyr, solfangere og luftsolfangere).
Huset varmes primært op via gulvet, hvor slanger med varmt vand ligger placeret i et 30 cm tyk lermasse. Centralt i husets varmesystem er fastbrændselsfyret, der producerer 21 kWh.
Omkring fyrets brændkammer er en tank med vand, der varmes op til 60 grader for derefter at blive pumpet ud i to store akkumuleringstanke med 2000 liter vand i.
Når vandet i disse tanke er blevet 30 grader varmt, pumpes det videre ud i slangerne i gulvet, der på den måde bliver varmet op.
Der fyres med træ, og udnyttelsen af træets energi er på omkring 93 procent. (- Det forudsætter, at man fyrer korrekt med rent og tørt brænde).
Som en del af gulvvarmesystemet på lod 5 er der også koblet 9 m2 solfanger til akkumuleringstankene, som bidrager til at varme vandet op, når vejret er godt nok.
Passiv solvarme på Friland:
Passiv solvarme er gratis, virker i hele husets levetid, er vedligeholdelsesfri og koster ikke nødvendigvis en masse ekstra at lave.
Passiv solvarme betyder, at man udnytter varmen fra solens stråler til at opvarme ens bygning, oftest gennem vinduer og andre glaselementer, som fx solstuer og glastilbygninger.
I rigtig mange af husene på Friland er der tænkt i at akkumulere den gode, gratis varme fra solens stråler, der kommer ind gennem vinduerne på sydsiden af husene.
Det er gjort på flere forskellige måder:
-
- ved at lade gulvet, hvor solens stråler rammer, være mørkt og af sten eller anden masse, der kan holde på varmen (altså ikke trægulv!).
-
- ved at lade ens vindueskarmene bestå af et tykt lag sten, der kan opsuge varme og senere afgive det.
-
- ved at lade bag- og skillevægge bestå af sten eller ler, der hvor solen rammer i vinterhalvåret, hvor solen står lavt og når længere ind i de sydvente rum. (På den måde undgår man, at rummene bliver overophedede i sommerhalvåret, men for tilført varme i den kolde sæson.)
Et godt eksempel på et hus, hvor der er tænkt meget i passiv solvarme gennem vinduerne er på lod 6.
En anden måde at lave passiv solvarme på er, som på lod 4, hvor en glasstue er bygget til huset. I glasstuen, der vender mod sydvest, er gulvet belagt med mørke fliser, der kan opsuge varmen, som kommer udefra.
I sommerhalvåret undgår man, at huset bliver for varmt ved at holde døren ud til glasstuen lukket, og i vintermånederne åbnes døren, så varmen kan slippe ind.
Luftsolfanger
Tre af husene på Friland har såkaldte luftsolfangere (også kaldet luftsolvarmere), der bidrager til at varme husene op og desuden sikrer frisk luft og godt indeklima.
En luftsolfanger virker ved, at en tynd, sortmalet aluminiumsplade, placeret på en solfuld vægplads, varmes op. Bag pladen er et lufttæt rum med et rør, der gå gennem husvæggen og ind i huset. Aluminiumspladen er perforeret med en masse små huller som frisk luft ude fra kan strømme gennem ved hjælp af en lille pumpe, der suger gennem røret inde fra huset (i visse solfangere er pumpen koblet til en solcelle, der sidder sammen med selve luftsolfangeren, og er altså selvkørende).
Når luften passerer igennem den varme aluminiumsplade udtørres og opvarmes den, og dermed bidrager den til varme og godt indeklima, når den strømmer ind i huset.
En luftsolfanger er afhængig af solen og fungerer derfor bedst som et supplement til andre varmekilder. Den er god i overgangsperioderne mellem sommer og vinter, hvor der er sol, men stadig brug for opvarmning inde i huset.
Luftsolfangere fungerer rigtig godt sammen med solceller, da et problem med solceller er, at de kan blive for varme. Ved at placere solcellen sammen med luftsolfangeren, vil luftsolfangeren kunne udnytte den varme luft og trække den ind i huset (- og dermed afkøle solcellen).
På Friland er der flere forskellige typer luftsolfangere:
På lod 5 er hele den nederste del af hustes vestvæg dækket af en såkaldt Solar-Wall.
En Solar-Wall er en patenteret, effektiv luftsolfanger, der ikke fylder lige så meget som andre luftsolfangere, da den er meget tynd og kan integreres i husvæggen. Ved at placere Solar-Wallen i vestgavlen sikrer man, at varmen fra solens stråler bliver udnyttet sidst på dagen, hvor man er hjemme og det begynder at blive køligt.
Luftsolfangeren på lod 5 bidrager primært til at opvarme første sal af huset. Det sker ved hjælp af ventilationsriste i gulvene i overetagen, hvor den varme luft fra solfangeren kan strømme fra luftsolfangeren via røret, der går gennem væggen.
På lod 3 sidder en noget mindre luftsolfanger, en såkaldt Solar-Venti, på det midterste hus’ sydvæg og bidrager i lille målestok til at varme stuen op og give et godt indeklima.
Denne type luftsolfanger egner sig specielt til at holde småhuse (fx udhuse og sommerhuse) tørre og sunde. Da den er drevet af en solcelle, er den ikke afhængig af tilført strøm for at kunne pumpe luften ind i huset.
På lod 6 har man bygget sin egen luftsolfanger ved at male en sydvendt lermur sort og placere en glasplade foran, hvor luft kan cirkulere og opvarmes.
Nederst bag pladen er der et hul ind gennem ydervæggen, hvor kold luft fra badeværelset suges ud. Øverst er et tilsvarende hul, hvor den varme luft, der strømmer mellem lervæggen og glaspladen, kan komme ind.
Systemet er selvcirkulerende og meget simpelt at konstruere.
På lod 7 har de lavet en integreret luft- og vandsolfanger af gamle øldåser.
Princippet er det samme som i andre luftsolfangere, at varm luft strømmer ind i huset via de lufttætte rum bag pladen. I det her hus er systemet dog selvcirkulerende og går ikke gennem et rør i væggen, men gennem huller under vindueskarmene.
I overgangsperioderne mellem sommer og vinter kan denne solfanger varme huset godt nok op til, at man ikke behøver at fyre op i flexovnen.
Du kan læse mere om denne type solfanger under emnet vand.
Links:
VARME
