Uddybende information om masseovne

I det følgende uddybes forskellige aspekter i forbindelse med projektering af en masseovn:

  • !! ny masseovns-model – 180H !!
  • Billeder af forskellige løsningsmuligheder
  • snit-tegninger
  • dimension & vægt
  • sten
  • låger
  • lågesten
  • konvektionspropper
  • fundament
  • brændelængde
  • grej til ovnen
  • workshop
  • yderligere information

.

.

~ !!! NY ovntype: 180H masseovn ~

180H er en nyudviklet masseovn, testet og godkendt fra Teknologisk Institut med meget flotte tal. I det ydre ligner den umiddelbart den “klassiske” masseovn. Kigger man godt efter ser man at dens låger er lidt anderledes, bla derved at der er optimeret luftindtag til sekundærluften. Ovnen har samme bredde som den klassiske, og er 10cm dybere.

Indvendigt er 180H anderledes fra den “klassiske” masseovn derved, at der er brugt tankegange fra fleksovnens indre opbygning. Det betyder bla at forbrændingen får bedre sekundær lufttilførsel.

 

 

 

180H under opfyring

Askelåge og indfyringslåge på 180H

 

Næsten færdig 180H med røgbænk

.

.

~ Billeder af forskellige løsningsmuligheder ~

 

JO500 “klassisk” masseovn med skorsten ovenpå

 

JO500 “klassisk” masseovn, bygget ind i eksisterende væg så der er adgang fra køkkenet.

.

JO500 “klassisk” masseovn, bygget som hjørneovn, med ovnsætterkollega Kent Thomsen..

.

JO500 “klassisk” masseovn, bygget i Tjekkiet som workshop. Rustikt look med store, tjekkiske mursten. Nybygget, endnu ikke pudset..

.

JO500 “klassisk” masseovn, bygget som hjørneovn i historisk hus på Læsø. Kort røgbænk til brænde. Nybygget, endnu ikke malet..

..

.

~ Snit-tegninger af den “klassiske” masseovn ~

.

Facade-snit af masseovn med to glaslåger og varmeveksler Tvær-snit af masseovn med to glaslåger og varmeveksler

.

.

~ Dimension & vægt ~

En standard 3-sidet masseovn med to glaslåger og varmeveksler har følgende ca. mål: 119 cm * 83 cm * 205 cm  (b * d * h), og vægten ligger på knap 3.500 kg.

En standard 4-sidet masseovn med to glaslåger og varmeveksler har følgende ca. mål: 119 cm * 94 cm * 205 cm  (b * d * h), og vægten ligger på godt  3.500 kg.

.

.

~ Sten ~

Til de områder der udættes for høje temperaturer benyttes ildfaste sten: AL38/40 fra Schmidt & Danielsen. Dimension 250 mm x 124 mm x 64 mm (l x b x h). Massefylde 2250 kg/m3, dvs ca 4,5 kg / sten. Til en JO500 kerne benyttes ca. 165 sten, og til dens røgkanaler benyttes i alt 70 sten, hvoraf mindst de 25 skal være ildfaste.

Til yderskind kan fx benyttes nye, brugte og ubrændte mursten. Standardmål for mursten i Danmark er  228x108x54 mm (lxbxh), fuge 12mm. Dvs 2400mm pr 1 sten + 1 stødfuge, og 200mm i højden for 3 skifter + 3 fuger.

Der går ca. 425 mursten til selve ovnen i en standard 3-sidet masseovn.

Der går ca. 550 mursten til selve ovnen i en standard 4-sidet masseovn.

Der går ca. 75 mursten pr meter røgbænk.

.

.

~ Låger ~

Låger er enten venstre- eller højrehængte. Er lågerne hængslet på venstre side når man kigger på lågen udefra (dvs den side hvor håndtaget sidder) er der tale om en venstrehængt låge og viceversa.

Der benyttes tre forskellige slags låger. Nederst en askerumslåge, i midten en indfyringslåge og øverst en bageovnslåge. Bageovnslågen bruges til at lave mad, så hvis det ikke har interesse kan den undlades.

Lågernes dimensioner angives med to mål, dels for det synlige glas, dels totalmål, dvs. inklusiv støbejernsrammen.

.

~ Buede støbejernslåger ~

 

Masseovn med buede støbejernslåger

 

Bageovnslåge, B x H: 37 cm/48 cm  x 27 cm / 33,5 cm

 

Indfyringslåge, B x H: 37 cm/48 cm  x 40,5 cm/47,5 cm

 

Askelåge, B x H: 28 cm  x 16 cm

.

.

~ Lige pladejernslåger ~

 .

Firkantet bageovnslåge

Bageovnslåge.

 

Firkantet indfyringslåge med askelåge

Indfyringslåge samt askelåge.

.

.

~ Lågesten ~

De sten der er placeret under de tre låger udsættes for slid når der hhv tømmes aske, lægges brænde ind, og tages mad ud af ovnen. Derfor placeres her særligt slidstærke sten.

Indfyrings- og bageovns-lågestenene er 60 cm bredde, og lige så tykke som en murstens, så passer de nemlig ind i skiftet.

Aske-lågestenen er 40 cm bred og også samme tykkelse som en mursten.

Nedenfor ses Small Planets udvalg af lågesten. Derudover kan man også selv levere lågesten.

 

 

Afrundede granitsten, røde

.

.

Afrundede granitsten, grå

.

.

Afrundede granitsten, sorte

.

.

Firkantede granitsten, grå

.

.

Firkantede granitsten, sorte

.

.

~ Konvektionspropper ~

En masseovn med to glaslåger er opbygget i tre lag: en ildfaste kerne, røgkanaler, og yderskindet. Den jævne varme i huset kommer netop af, at varmen passerer igennem hele denne store masse. En sjælden gang kan man have brug for at få varmen hurtigere ud af masseovnen. Til det formål benyttes konvektionspropper. De isættes yderskindet, forskudt højdemæssigt, og når de tages ud stiger den varme luft ud af det øverste konvektionshul, mens kold luft suges ind gennem det nederste konvektionsluft. På denne måde fungerer masseovnen også som en konvektionsovn.

.

Konvektionspropper, rød og sort

.

.

~ Fundament ~

En masseovn på ca 3.500 kg skal funderes fra bærende underlag. Standardløsningen er 15 cm armeret beton, hvorpå en 19 cm lecablok lægges som isolering. Fundaments flade-mål er som ovnens ydermål, se ovenfor. Hvis der skal lægges trægulv rundt om ovnen kan man med fordel lade fundamentet række ud under trægulvet, så der er noget at lægge af på.

.

.

~ Brændelængde ~

Det er brandkammerets dybde der afgør brændets længde. I masseovne med glaslåger hvor brændet lægges vandret ind i brændkammeret er dybden 62,5 cm eller 50 cm. Da der skal holdes afstand til glaslågen samt til bagvæggen, er der en max brændelængde på ca 50 hhv 40 cm.

.

~ Grej til ovnen ~

 

Ovnudstyret  koster 1265,- inkl. moms og indeholder:

– silikatmaling

– ildrager

– tændblokke

– ovnhandsker

– stegetermometer

– grillrist

– pizzaspade

– askekost

– askeskovl

.

~ Workshop ~

Der er mange grunde til at workshops er interessante. Dels møder man nye mennesker, dels bidrager man til at viderebringe viden, og dels kan workshops være god økonomi.

Bygherren står for organiseringen af workshoppen, for så vidt angår mad, indkvartering og kursistbetaling.

Dvs at deltagerprisen betales til bygherren og dækker mad, indkvartering og undervisning. Bygherren betaler workshoplederens løn, som ikke skal tillægges moms. Dertil betaler bygherren materialer og fragt med moms. Bygherren står for at finde kursister.

Workshoplederen står for det faglige.

En standard 3-sidet masseovn med to glaslåger og varmeveksler tager 5 workshopdage, og det er passende med op til 6 workshop-deltagere. Deltagerprisen kan typisk sættes mellem 1000,- og 2000,- kr pr person afhængig af madens og indkvarteringens standard, dvs med 6 personer og 1500,- = 9000,-.

Workshoplederen skal have løn for mellem seks og otte dage, afhængigt af projektets omfang. Dvs fem workshop dage samt tre dage til hhv. projektering / forberedelse / færdiggørelse / oprydning. Dvs 8 * 3000,- = 24.000,- som ikke skal tillægges moms.

.

.

Billeder fra 5-dages workshop i Baskerlandet, Spanien, november 2011 ~

4-sidet masseovn med to glaslåger, røgbænk, skorsten.

,

 

~Yderligere information ~

Information om ildfaste sten.