Rundvisning

En gruppe af Frilands beboere brænder for at formidle om stedet og alt det, som sker her. Vi tilbyder rundvisninger á ca. 2 timers varighed. Du kan bestille en rundvisning for en større eller mindre gruppe eller møde op til en af årets drop-in rundvisninger.

Bestilte rundvisninger

Ønsker om rundvisninger kan imødekommes hele året.
Det kan være en rundtur på Friland med en generel fortælling om stedets baggrund, historie og visioner, husene og de praktiske løsninger, beboerne og deres mangfoldige erhverv i landsbyen, fællesskabet og udfordringerne.

Det kan også være en særrundvisning, med fokus på ét eller flere bestemte emner – dvs. rundvisningen kan skræddersys til jeres behov og ønsker. En særrundvisning kan fx have hovedfokus på alternative byggematerialer og selvbygger-byggeteknik, på energi- og ressourceforbrug eller på den sociale dimension.

Bestilte rundvisninger koster 1400,- kr. for grupper op til 35 personer.
For større grupper er der flere muligheder. Ring til os, så finder vi den bedste løsning for jer.
Der er ingen moms på rundvisninger.

Der kan bestilles mad fra flere virksomheder på Friland i forbindelse med bestilte rundvisninger. Besøg Restaurant Moment eller lej Frilands fælleshus, Ravnen, og få mad fra Frisk Mad v. Dorthe Frisk eller fra Lone Mølleskov.

Kontakt for bestilling af rundvisning
mail: rundvisning@friland.org
tlf: 30 26 44 40

 

Drop-in rundvisninger

Vi går rundt på Friland og hører om stedet og hvad der sker netop nu. Der fortælles lidt om Frilands baggrund, historie og visioner, husene og de praktiske løsninger, beboerne og deres mangfoldige erhverv i landsbyen, fællesskabet og udfordringerne.

Rundvisningen koster 40,- kr. pr. person over 15 år. Rundvisningen varer ca. 2 timer. Tilmelding er ikke nødvendig – man møder blot op ved Ravnen/Frilandshuset.

Datoer for drop-in rundvisninger:
Faste drop-in rundvisnigner: Første søndag i august og søndag i uge 42 (sidste søndag i skolernes efterårsferie) Rundvisningerne starter kl. 14.00.
I 2018 er det således den 5. august og den 21. oktober.
Desuden er der i 2018 en eksta drop-in rundvisning den 1. april.

Andre drop-in rundvisninger vil muligvis bliver arrangeret og i givet fald annonceret her på hjemmesiden og på facebook.

I forbindelse med den årlige Frilandsmesse den sidste søndag i juni vil der også være flere muligheder for en kortere guidet rundtur.

Mad

Der kan bestilles mad fra flere virksomheder på Friland i forbindelse med bestilte rundvisninger. Hører nærmere ved bestilling af rundvisning.

Kaffe og kage: fra 45,- / person.
Frokost & aftensbuffet: fra 130,- / person.
Drikkevarer kan medbringes.

Ravnen kan lejes for 250,- til spisning af bestilt eller medbragt mad.

Restaurant Moment

Der er også mulighed for at besøge Restaurant Moment, der ligger som nabo til Ravnen.

Moment er en vegetarisk gourmetrestaurant der er omgivet af en produktionshave. Restauranten tager udgangspunkt i helt lokale råvarer – herunder en del selvproducerede fra den omgivende permakulturhave, vilde råvarer og råvarer fra lokale avlere.Ved selskaber og grupper bedes man bestille forud.

Læs mere om Restaurant Moment på restaurantens egen hjemmeside:

www.restaurantmoment.dk

Vær i øvrigt opmærksom på at der kun er adgang til Moments have for restaurantens gæster – og i restaurantens åbningstid.


 

Generel information

Kørsel inde på Friland er forbeholdt beboerne. Parkering for gæster sker på p-pladsen foran Frilandshuset Ravnen – indkørsel fra Ebeltoftvej ad Ravnebjergvej.

Startsted for rundvisninger og vejvisning via GPS:
Ravnen 4
Feldballe
8410 Rønde

På gensyn på Friland!