Åben fremvisning hos Naturhus.dk

Åben fremvisning hos Naturhus.dk den 21. april kl. 14

Naturhus.dk er et super lavenergihus, bygget i rene naturmaterialer. Huset er konstrueret og isoleret så der er brug for yderst minimal varmetilførsel. Huset er opført i standardiserede naturmaterialer. Ubehandlet træprodukter til konstruktion og beklædning, træfiber løsuldsisolering, ventilations vinduer, huset har grønt tag og står på et fundament af jordskruer.

Thomas og Thea, der har bygget huset, har udviklet et nyt byggekoncept inden for bæredygtig byggeri, som giver konventionel byggeri baghjul. “Blandt andet bruger vores hus kun 20% energi til opvarmning af hvad de strengeste energikrav tillader” fortæller Thomas.

Naturhus.dk er et familiehus, designet på bare 41 m2. “Når vi arbejder med bæredygtigbyggeri, bliver vi også nød til at forholde os til hvor stort vi bygger, fortæller Thea, med naturhus.dk vil vi gerne vise hvor småt vi kan bygge, fremfor hvor stort, som tendensen er i det meste moderne byggeri.”

Huset rummer alle funktioner der er nødvendige og bekvemlige for en familie på optil fire. Designet er gennemtænkt i forhold til en families livscyklus. Ved effektiv indretning spare man både materialer, tid i byggeprocessen, samt energien til opvarmning. Det er fordelagtigt for både miljø og økonomi.

Den 21. april har man mulighed for at komme og se naturhus.dk. Vi gennemgår huset fra fundament til tag, og fremvisningen foregår ude og indenfor. Husk tøj til vejret og kontanter.
Fremvisningen starter kl 14 og varer ca. to timer.

Vejvisning: Ravnen 4, 8410 Rønde. Parkering ved Ravnen/Moment. Naturhus.dk ligger på Friland 19.
Bus 122 kører til Feldballe fra Århus og Grenå.

Den åbne fremvisning vil være en generel fremvisning. Har du/I brug for rådgivning til et konkret projekt eller byggetanker, kan Thomas og Thea kontaktes for at finde en dag, hvor der er tid til rådgivning omkring jeres projekt kombineret med en gennemgang af naturhus.dk.

Se mere på Naturhus.dk