Yoga og Brunch – Søndag d. 12. august

Yoga og Brunch på Friland – Søndag d. 12. august 2017

Forlæng sommerferien med Yoga og Brunch!
For tilmelding se venligst længere nede i teksten.Arrangementet starter kl 9.45 med yoga, og kl.11 serveres brunch i Restaurant Moments hyggelige lokaler.
Yogaunderviser Katrine Hald leder en 75.min. yogaklasse hvor både begyndere som øvede kan være med. Bevægelse og åndedræt følges ad i et flow som kredser for hele kroppen med styrke og lethed, og vækker dyb velvære. Der afsluttes med liggende afspænding.
Efter yogaklassen følger en gastronomisk oplevelse i form af en vegetarisk gourmetbrunch i Restaurant Moment.
Restaurant Moment søger at udvikle et vegetarisk køkken baseret på egen dyrkning, lokale økologiske råvarer og vilde planter. ”Moment” betegner nuet, årstiden og dens råvarer og muligheder. Denne konstante udvikling, opståen og forgængelighed er en grundlæggende egenskab ved naturen, og dermed også for os. Moment er derfor altid noget nyt.Katrine Hald har sin daglige gang på Friland, hvorfra hun driver den lille selvstændige virksomhed Kulila Yoga. Hendes undervisning er inspireret af naturen, årstidens puls, myter, poesi og en stor kærlighed til det at lære gennem kroppen og hele tiden lege med balancen mellem bevægelse og stilhed.
Katrine er uddannet fra Hamsa Yoga Studio i København, ved Soham Johansen og Simon Krohn og har gennem årene fulgt kurser og workshops ved anerkendte danske såvel som internationale yogalærere.

Du kan læse mere om Katrines yoga på kulila yoga facebook.
Du kan læse mere om Restaurant Moment på www.restaurantmoment.dk og www.facebook.com/restaurantmoment

TILMELDING! Tilmedling sker ved betaling. Kontakt Katrine Hald for tilmeldings/betalingsinfo senest 5 dage forinden på katrinehald@hotmail.com eller på 30209740. Tilmelding er bindende. Begrænset antal pladser. Arrangementet gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Tidspunkt: Søndag d.9.juli 2017, kl.9.45
Sted: Store Sal i Ravnen, Ravnen 4, 8410 Rønde (yoga), Restaurant Moment, Ravnen 1, 8410 Rønde (brunch)
Pris: 300 kr. For 1 yogaklasse og vegetarisk gourmetbrunch, inklusiv et glas bobler eller et glas juice. Tilkøb af øvrige drikkevarer.
Medbring venligst selv yogamåtte og et tæppe.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Kulila Yoga og Restaurant Moment

www.facebook.com/KulilaYoga, www.restaurantmoment.dk og www.facebook.com/restaurantmoment